Referat for

Generalforsamling i Solbjærgets Ejerlaug

den 24. maj 2011

 

 

Referat ifølge den annoncerede dagsorden for generalforsamlingen.

 

1.   Valg af dirigent og referent

Niels Harrig valgtes traditionen tro som dirigent med applaus og Rasmus Nielsen valgtes som referent. Niels Harrig gennemgik vedtægternes krav til lovlig indkaldelse af generalforsamlingen og kunne konstatere at disse var overholdt.

 

2.   Beretning om ejerlaugets virke i det forgangne år

Formanden gennemgik den udsendte beretning for det forgangne år.

I forbindelse med afholdelse af Skt. Hans (d. 23. juni, kl. 21:00) understreges det at brænde til bålet tidligst må lægges på 10 dage i forvejen og skal bestå udelukkende af tørt og ubehandlet træ.

 

Kommentarer:

-      Søprojektet er det største projekt, som foreningen har gennemført i meget lang tid. Der var enighed om at rette en stor tak til den nu afgåede formand, Søren Dybdal, for en ekstraordinær indsats.

-      En anden gang vil det være en god ide at inkludere adressen på foreningens hjemmeside og bestyrelsens mail i beretningen.

 

Beretningen blev herefter enstemmigt godkendt.

 

3.   Godkendelse af det reviderede regnskab

Kasseren gennemgik regnskabet. Blandt andet konstateredes det at alle har betalt kontingent. Den største udgift på regnskabet er på cirka 29.000 kr, som er gået til den resterende del af søprojektet, herunder udgifter til gartner i forbindelse med (gen)etablering af plænen.

 

Fraregnet sådanne ekstraordinære udgifter har foreningen en sund balance mellem indtægter og udgifter og vil kunne tilbagebetale gælden fra søprojektet i løbet af 2-3 år. Selvfølgelig afhængigt af hvilke udgifter, der vedtages i bestyrelsen og på generalforsamlingen.

 

Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.

 

4.   Fastlæggelse af kontingent (uændret 500 kr./år)

Som nævnt er der i øjeblikket en sund balance mellem indtægter og udgifter og tilbagebetalingen af gælden fra søprojektet går som planlagt. Bestyrelsen foreslår derfor at fastholde kontingentet på det nuværende niveau, dvs. 500 kr årligt.

Dette blev godkendt af generalforsamlingen.

 

5.   Indkomne forslag

a.   Festudvalgets forslag til yderligere forbedring af fællesarealet.

Der er stillet to forslag, som er beskrevet i det materiale, som er udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamligen.

Forslag 1: med girafgynge til godt 36.000 kr. Dette indebærer at der pr. lovkrav skal etableres et faldunderlag, hvilket bidrager til prisen, men vil i givet fald ikke være synligt.

Forslag 2: med klatrestamme til 18.000 kr.

Kommentarer:

-      Det vil umiddelbart være svært at holde navnlig det dyre projekt indenfor foreningens nuværende økonomi. Dette kan evt. afhjælpes ved at udskyde projektet.

-      Det virker ikke fornuftigt at bruge mange penge på institutionsagtige legeredskaber når vi selv kan etablere f.eks. en klatrestamme med træ fra Østskoven.

-      Det er vigtigt at bibeholde det naturlige look i området.

-      Der blev spurgt til hvilke alternative projekter, der evt. vil kunne gennemføres. – Generelt kan enhver nårsomhelst stille forslag til bestyrelsen, som kan afholde ”mindre udgifter” uden godkendelse af en generalforsamling

-      Vi har ikke i øjeblikket råderum til større udgifter i år. Foreningen har tradition for at være gældsfri og vi bør derfor hurtigst muligt komme af med gælden fra søprojektet. Hertil bemærkedes, at der i de foregående år stort set ingen udgifter har været til festudvalgets aktiviteter, hvilket der ellers normalt budgeteres med.

De fremsatte forslag blev herefter frafaldet, men der var enighed om, at det er en god ide at udvikle arealet omkring søen. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe som kan arbejde videre med et projektforslag under hensyntagen til diskussionen på generalforsamlingen. I arbejdsgruppens kompetanceområde indgår en genovervejelse af beslutningen om anskaffelse af nye bænke til området. Formålet er bredt at imødekomme de ønsker foreningens medlemmer tænkes at have til brug af området.

Arbejdsgruppen består som udgangspunkt af Festudvalget samt Søren Dybdal, Michael Ørnø og Sonny B. Jensen.

 

b.   Forslag til nedbringning af hastigheden ved kørsel på vejene, navnlig Solbjærget.

Begrundelse: der køres alt for stærkt på vejene og det er ikke tilstrækkeligt at henstille i referater og beretning.

Kommentarer:

-      Dette har været behandlet i bestyrelsen og formelle foranstaltninger skal foretages af kommunen. Dette gælder også ikke-faste installationer, såsom plastbump.

-      Der vurderes ikke at være store muligheder for at få kommunen til at godkende dette og finansieringen vil i givet fald påhvile foreningen.

-      En mulighed vil være at husstandsomdele en skrivelse.

Bestyrelsen forfatter en skrivelse til hustandsomdeling. Bestyrelsen vil endvidere tage kontakt til de gældende vejmyndigheder og undersøge hvilke muligheder, der vil kunne realiseres.

 

6.   Valg af medlemmer til bestyrelsen

a.   Formand Sonny Bloch Jensen (ikke på valg i år)

b.   Næstformand Kai Kronskov (På valg i år – modtager genvalg)

c.   Kasserer Michael Ørnø (ikke på valg i år)

d.   Sekretær Rasmus Nielsen (På valg i år – modtager genvalg)

e.   Lejerborepræsentant Jørn Larsen (fast medlem af bestyrelse)

De medlemmer, som var på valg blev genvalgt og fortsætter i bestyrelsen.

 

7.   Valg af suppleanter til bestyrelsen

a.   Erik Valentin (ikke på valg i år)

b.   Søren Dybdal (ikke på valg i år)

Dirigenten bemærkede at suppleanter formelt set er på valg hvert år. Begge suppleanter modtager genvalg og blev valgt.

 

8.   Valg af revisorer samt revisorsuppleanter

a.   Tina Mostrup (ikke på valg i år)

b.   Helle Kronskov (ikke På valg i år)

c.   Lykke Have, suppleant (På valg i år)

Her er der ligeledes formelt set valg hvert år. Alle revisorer genvalgtes med applaus.

 

9.   Valg af medlemmer til festudvalg

a.   Helene Lando (Forkvinde)

b.   Kristine Karpf

c.   Cathrine Nissen

d.   Kristine Kløve Lønberg

e.   Jan Lidmann-Nielsen

Festudvalget genvalgtes med stor applaus.

 

10.             Eventuelt

Der er udlagt fjernvarme i foreningens umiddelbare nærhed. Hvis der er tilstrækkelig tilslutning, vil en gruppe husstande kunne blive koblet på nettet.

 

Christian Have fra politiet, og også medlem af foreningen, gennemgik politiets pilotprojekt ”Stop indbrud – Tryk politi” om SMS-samarbejde mellem politiet og borgerne. Tilmelding og yderligere oplysninger fås på www.politi.dk/sms