Referat for

Generalforsamling i Solbjærgets Ejerlaug

den 15. maj 2013

 

 

Referat ifølge den annoncerede dagsorden for generalforsamlingen.

 

1.   Valg af dirigent og referent

Traditionen tro valgtes Niels Harrig til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med foreningens vedtægter og således kunne afholdes.

Som referent valgtes Rasmus Nielsen.

 

2.   Beretning om ejerlaugets virke i det forgangne år

Formanden gennemgik den udsendte beretning for det forgangne år:

-      Den væsentligste aktivitet har været overvejelser og dialog med kommunen i forbindelse med retningslinjer for opsætning af solceller.

-      Det har ikke været nødvendigt med vedligeholdelse af søen i det forgangne år, men en arbejdsdag vil nok være nødvendig i år.

-      Der har været flere indbrud i det forgangne år og foreningens beboere opfordres til at yde nabohjælp. Se evt. http://www.nabohjælp.dk/sikring-af-din-bolig/.

-      Foreningen har en facebookside, Solbjærget, med livlig aktivitet.

-      Festudvalget har stået for afholdelse af Sankt Hans, sommerfest og fastelavn til stor glæde for forenings beboere. Stor tak til festudvalget.

-      Sankt Hans med bål og sang afholdes i år d. 23. juni kl. 21:00.

Beretningen affødte enkelte kommentarer:

-      En grenbunke i Østskoven er efterladt af en fraflyttet beboer trods flere forsøg på at få den fjernet. Det foreslås, at bunken ved fælles indsats transporteres til årets Sankt Hans bål.

-      Der blev stillet spørgsmål om ”larmetiderne” er blevet ændret. Dette er ikke tilfældet.

Beretningen blev herefter enstemmigt godkendt med applaus.

 

3.   Godkendelse af det reviderede regnskab

Det har været et godt år for foreningens økonomi. På indtægtssiden er der ingen restancer for det forgangne år og 3 ud af 4 ældre restancer er blevet inddrevet.

Den væsentligste udgift er til vedligeholdelse af fællesarealer. Der har imidlertid ikke været udgifter til maskiner/anlæg, hvilket betyder, at der har været et minimum af ekstraordinære udgifter. Der er således blevet afdraget væsentligt på foreningens gæld (som blev etableret i forbindelse med søprojektet), og der er udsigt til at blive gælden kvit i løbet af det indeværende år.

 

Regnskabet er påtegnet af foreningens revisorer uden anmærkninger og godkendtes enstemmigt af generalforsamlingen.

 

4.   Fastlæggelse af kontingent (uændret 500 kr./år)

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 500 kr per år per husstand.

Dette godkendtes af generalforsamligen.

 

5.   Indkomne forslag

Intet til dette punkt.

 

6.   Valg af revisorer samt medlemmer til bestyrelsen

a.   Valg af bestyrelse

                             i.    Formand Sonny Bloch Jensen (ikke på valg i år)

                            ii.    Næstformand Erik Valentin (på valg i år)

                           iii.    Kasserer Michael Ørnø (ikke på valg i år)

                          iv.    Sekretær Rasmus Nielsen (på valg i år)

                           v.    Lejerborepræsentant Geert Amstrup (fast medlem af bestyrelsen)

 

Geert Amstrup overtager posten som Lejerborepræsentant efter Jørn Larsen. Tak til Jørn for hans arbejde i bestyrelsen.

 

Det bemærkes, at bestyrelsen vælges som bestyrelsesmedlemmer uden specifikke roller og herefter konstituerer sig.

Endvidere bemærkes, at Erik Valentin har overtaget Kai Kronskovs plads i bestyrelsen, mens Kai Kronskov fortsætter som suppleant.

 

Idet der ikke opstillede yderligere kandidater, blev de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, genvalgt.

 

b.   Valg af suppleanter til bestyrelsen

                             i.    Kai Kronskov

                            ii.    Søren Dybdal

Idet der ikke opstillede yderligere kandidater blev begge bestyrelsessuppleanter valgt.

 

c.    Valg af revisorer samt revisorsuppleanter

                             i.    Helle Kronskov

                            ii.    Lykke Have

                           iii.    Mikkel Olesen, suppleant.

Revisorer og suppleant blev valgt med applaus.

 

7.   Eventuelt

Intet til dette punkt.