Generalforsamling i Solbjærgets Ejerlaug 18. maj 2022

Afholdt i telt på vores fællesareal                                                                                               

 

1. Valg af dirigent og referent

Niels (SD28) vælges som dirigent

Mette (SBS2) vælges som referent

 

Dirigenten fastslog at generalforsamlingen var lovlig.

 

2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne regnskabsår (2021).

Det har igen været et stille år, idet corona var medvirkende til at fastelavn blev aflyst. Herudover har manglende kræfter til festplanlægning medført at både Sankt Hans og Sommerfesten blev aflyst. Dette er også grunden til at forslag om rullende festudvalg fremlægges (se yderligere punkt 5, indkomne forslag).

Arbejdsdagen i efteråret blev dog afholdt og var en succes, specielt også på den sociale konto, hvilket også er en af grundende til at vi holder arrangementer i Ejerlauget. Vi fik ryddet omkring søen samt i brombærbuskene på stien ud mod østskoven, men nåede ikke opsætning af skur som der ellers var lagt op til. Dette sker ved opfølgende arbejdsdag planlagt efterfølgende forår.

Der har ikke været de store projekter for bestyrelsen, udover videre arbejde med at planlægge det søprojekt som blev vedtaget ved sidste bestyrelsesmøde. (se yderligere under punkt 5, indkomne forslag)

Bestyrelsen har desuden været i kontakt med kommunen ift et overløbsrør fra søen ud til kloakken (eller omvendt ifølge kommunen). Dette bliver lukket af kommunen.

Beretning aflagt og godkendt af generalforsamlingen

 

3. Godkendelse af det reviderede regnskab

Udgifterne har været lave i forbindelse med fester og arrangementer pga. diverse aflysninger.

Ved sidste generalforsamling blev det besluttet at benytte et professionelt firma til græsslåning, hvorfor udgifterne for vedligehold af arealer er højere end tidligere år.

I år er der restance fra én matrikel. Der er ofte én til to matrikler i restance efter en opkrævning, men da det sjælden er de samme, gøres ikke andet end at kræve dobbelt ved næste opkrævning.

Vi har et driftsresultat på 24.569 kr

Teltet har været udlejet én gang dette år, hvorfor der forefindes en indtjening på 250kr.

Regnskab fremlagt og godkendt af generalforsamlingen.

 

4. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår at sætte kontingent ned fra 750kr til 500kr årligt idet udgiften ved forbedring af søen ikke forventes så høj (se punkt 5, indkomne forslag)

Vedtaget af generalforsamlingen.

 

5. Indkomne forslag

·         Bestyrelsen fremlagde et forslag om rullende festudvalg i håbet om at få mere hjælp til planlægning af diverse fester og arrangementer.

Dette forslag blev taget godt imod. Ideer til at sikre tilmelding til dette var flere: Der informeres på Facebook at festudvalget nu er på rullende basis, desuden informeres i god tid fra bestyrelsen inden et nyt arrangement med forespørgsel om hjælp. Bestyrelsen kunne eventuelt lave et årshjul som deles i postkasser samt Facebook så datoerne er i alles kalendere og dermed nemmere at planlægge efter.

Konkret ønskes hjælp til planlægningen af sommerfest. Inge (SD24) melder sig til dette. I forlængelse af dette punkt, blev der mindet om at det ville være godt med en påmindelse på Facebook om snarlig deadline for tilmelding til sommerfest 1. juni. Mette skriver ud.

 

·         Bestyrelsen fremlagde, som opfølgning fra sidste års generalforsamling, forslag hvor et større søprojekt bliver erstattet af grødskæring (hvert 2. – 5. år, afhængigt af behov) for at undgå at skulle ansøge om større projekt hos kommunen, at passe på søens beboere samt på baggrund af prisen på tilbuddet som lød på 28.000kr, og hvilket kunne være mere favorabelt end et stort og dyrt projekt. Dette forslag afledte nogen diskussion om hvad den bedste løsning ville være: et stort søsprojekt, et mindre projekt med en gravemaskinen fra bredden som også fik fat i nogle rødder eller grødskæring.

Det blev besluttet at forsøge sig med grødskæring og herigennem erfare effekten samt holdbarheden af denne metode, og løbende evaluere om vi skal forsætte med dette, om en anden løsning vil være bedre eller måske en kombination af flere. Dette forudsat at prisen forbliver omkring de 28.000 kr som første tilbud på grødskæring lød på, at det undersøges om dette må foretages uden kommunens godkendelse, samt at der bliver angivet en konkret plan for placering og håndtering af affaldet. Et mindre udvalg fra bestyrelsen samt Søren fraSB39 står for at sætte det i værk.

 

6. Valg af bestyrelse, 2 revisorer og 2 suppleanter til bestyrelsen og 1 revisorsuppleant

a. Valg af bestyrelse

Formand – Stig Lythcke (på valg, genvalgt)

Næstformand - Christian Svane (Ikke på valg) *

Sekretær Mette Ladefoged (På valg, genopstiller ikke)                                                                                                           

Kasserer - Lykke Have (På valg, genvalgt) **

Lejerbo-repræsentant Leif Pedersen (fast medlem)

Nyt medlem: Stine Bierre, Solbjærget 34

Nyt medlem: Christian Fink Elkjær, Solbjærget 9

 

b. Valg af suppleanter

Katrine Klyver Tikkanen (på valg, genvalgt)

Jacob Voss Andersen (på valg, genvalgt)

 

c. Valg af revisor og revisorsuppleant

Revisor Helle Kronskov

Revisor Jørgen Jørgensen

Revisorsuppleant

 

* Ikke på valg, men har valgt at træde ud pga. manglende tid

** genopstillede ikke, men bliver i bestyrelsen, pga. manglende kræfter til at overtage, under følgende betingelser: Lykke indtræder for ét år, og udfylder udelukkende kassereposten. Øvrige opgaver varetages af andre i bestyrelsen. Der siges stor tak til Lykke for hendes fleksibilitet.

 

Den nye bestyrelse mødes inden længe og konstituerer sig. 

 

7. Eventuelt.

 

-          Der blev spurgt ind til om nogen havde kendskab til hvor langt kommunen var i deres fjernvarmeplanlægning hertil? Søren fra SB39 har været i kontakt med kommunen, som informerer om at der kan gå 2-3 år før fjernvarmen når til vores Ejerlaug.

-          Stig opfordrede til at de der bor nede ved Østskoven, ikke smider deres haveaffald fra egen matrikel herhen

-          Stig opfordrede til at de grønne arealer foran egne matrikler holdes pæne.

-          Som opfølgning til ovenstående blev spurgt indtil parkering på disse arealer, hvilket ikke er tilladt. Der opfordres derfor også til at undgå parkering af biler, trailers mv herpå.

-          Inge fra SD24 spurgte ind muligheden for at erstatte ødelagte nette på de nuværende fodboldmål med nye. Det var der ok til. Det er generelt ok at indkøbe småting til rekreative formål på fællesarealerne så længe disse opbevares her og er tilgængelige for alle.

-          Bestyrelsen opfordrede til at flere meldte sig som bestyrelsesmedlemmer eller suppleanter.  Dette er stadigvæk en opfordring til næste års valg.