Beretning fra Solbjærgets Ejerlaug 2005/2006

 

Endnu et år med diverse aktiviteter er gået i Solbjærgets Ejerlaug.

 

Aktivitetsniveauet i bestyrelsen var efter sidste generalforsamling ganske stilfærdigt. De vanlige gøremål, der sorterer under ejerlaug bestyrelsen, så som vedligehold af græsplæner, fortove, hække, etc. blev dog udført.

 

Igennem en lang periode har det været sådan, at ejerlaug bestyrelsen ikke har set hinanden så jævnligt, hvorfor det har været formanden, der modtog henvendelser og udførte en lang række opgaver for egen hånd. En sådan post er sjældent taknemmelig at bestride. En del arbejde følger med, og ros for de mange timers arbejde høres sjældent. Det er derfor ikke underligt, at trætheden melder sig, især for formanden for bestyrelse.

 

En idé til ny samarbejdsform i ejerlaug bestyrelsen er derfor kommet for dagens lys. Idéen går i al sin enkelthed ud på, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen hver især har et ansvarsområde i ejerlauget. På den måde er det ikke nødvendigvis de samme kræfter der konstant trækker læsset.

 

I løbet af sensommeren materialiserede ovennævnte vision sig ved ny konstituering af bestyrelsen. Poster og ansvarområder blev som det kan ses på sidste side. Michael Ørnø har været formand for bestyrelsen siden 2002. Tak til Michael for indsatsen gennem de forgangne år.

 

Ved kommende konstituering af bestyrelsen er det muligt, at poster og ansvarsområder fordeles på ny. Den basale tanke omkring en mere formel organisation af bestyrelsen med uddelegering af ansvar bør dog bevares.

 

De løste opgaver i løbet af efteråret og vinterren har således bl.a. været:

 

·         Genetablering af hjemmeside www.solbjerget.dk med opdateret indhold.

·         Betalt snerydning på fælles fortov.

·         Betalt hækklipning, kantstikning på fortov samt buskrydning på søskrænt.

·         Fældning af skævt træ på væltegrænsen ved fælles græsplæne trekant.

·         Indledende udarbejdelse af ny velkomstfolder.

·         Behandling af byggesager (Solbjærget 13, Solbjærget 16, Solbjærget 11).

·         Indskrivning af vedtægter i Word til brug for bl.a. hjemmeside.

·         Kontakt til festudvalgt mht. afholdelse af fællesarrangementer.

 

Som det kan ses af ovenstående, er en række aktiviteter forsøgt lagt ud som lønnet arbejde (hækklipning, vedligehold af fortov, snerydning, etc.). Årsagen er, at tilslutningen til de fælles arbejdsdage, der har været afholdt, har været lav. Hertil kommer, at det typisk er de samme personer, der kommer gang efter gang.

 

 

 

 

Et andet nyt tiltag fra bestyrelsens side er, at henvendelser fra beboere bedes ske skriftligt. Det vil lette bestyrelsens arbejde mht. omdeling af information til den samlede bestyrelse, ligesom det vil gøre budskaberne fra beboerne enslydende formidlet til alle i bestyrelsen.

 

Det er festudvalget der står for fælles arrangementerne, Sct. Hans, sommerfest og fastelavn. Festudvalget har p.t kun tre medlemmer (Charlotte Ørnø, Lene Reimer og Birger Post). Den beskedne størrelse på festudvalget, samt uheldig afholdelse af ferie gjorde, at sommerfesten blev aflyst.

 

Sct. Hans og fastelavn blev dog vanen tro afholdt med stor deltagelse og succes. Specielt fastelavn er altid et stort tilløbsstykke med udklædte børn og voksne. Det er dejligt at se så mange af områdets beboere til tøndeslagning, boller, kakao og slikposer. Præmier til kattekonger og bedst udklædte børn og voksne blev tillige uddelt. Tak til festudvalget.

 

Skal områdets fællesarrangementer fortsat bestå, er det nødvendigt med flere aktive medlemmer i festudvalget. Der opfordres således til, at melde sig under de aktives faner. Henvendelse kan ske til festudvalget eller til bestyrelsen.

 

 

                       

Med venlig hilsen

 

                                    Søren Dybdal

Solbjærgets Ejerlaug

 

 

 

 

 


Formand                               Søren Dybdal                                  45 816 816

Solbjærget 39                                   postmaster@solbjerget.dk

Ansvarsområder                  Henvendelser fra beboere

Indkaldelser til bestyrelsesmøder, dagsordner, etc.

Kommunikation med kommune

Byggesager

 

 

Næstformand                      Michael Ørnø                                   45 82 22 13

Soldraget 32                                     postmaster@solbjerget.dk

Ansvarsområder                  Sø med tilhørende arealer mod vest

Fællesarrangementer og kommunikation med festudvalg

 

 

Sekretær                               Rasmus Nielsen                             45 87 46 49

Solbjærget 41                                   postmaster@solbjerget.dk

Ansvarsområder                  Hjemmeside (www.solbjerget.dk)

Sekretærfunktion (referatskrivning, skrivelser til beboere, etc.)

 

 

Kasser                                   Sonny Bloch Jensen                    45 81 44 03

Solbjærgsvinget 6                            postmaster@solbjerget.dk

Ansvarsområder                  Økonomi og regnskab

Græs på fælles arealer

 

 

Lejerborepræsentant        Birger Post                                       45 82 99 14

Solbjærget 10                                   postmaster@solbjerget.dk

Ansvarsområder                  Velkomstfolder

                                                Velkomst til nye beboere

 

 

Suppleant                             Kai Kronskov                                  45 82 34 73

Solbjærget 32                                   postmaster@solbjerget.dk

Ansvarsområder                  Øst skov

Maskiner

Fortov, hæk og søbred fra Solbjærget 44 til Solbjergsvinget 6

 

 

Suppleant                             Else Flydal                                       45 81 44 85

Solbjærget 17                                   postmaster@solbjerget.dk