Formandsberetning
Generalforsamlingen Solbjærgets ejerlaug d. 24. maj 2011.
Indledningsvist skal jeg rette en stor tak til Søren der stoppede som formand for et år siden.
Da søarbejdet i stort omfang er færdiggjort fandt Søren det naturligt at videregive formandsjobbet.
Søren har fungeret som en yderst aktiv og vedholdende formand. Det er i perioden med Søren som formand, at det langt om længe lykkedes at få styr på vores sø.
Hvis man sætter det lidt i perspektiv skal det nævnes at ønsket om - og tilløbet til - en sørenovering, uden held har været undervejs adskillige gange i flere årtier - hvilket også viser at det er et stort og flot stykke arbejde der er gjort.
Det afsluttende arbejde i forbindelse med selve sø-renoveringen -
Der er blevet lavet et stort og flot stykke arbejde med fodhegnet omkring søen, som Niels og Henning har stået for.
Derudover har samme (Niels og Henning) ligeledes stået for at sætte vores skur op på fællesarealet.
Det er et stort og flot stykke arbejde, og der skal lyde et stort tak herfra.
I sensommeren 2010 havde vi en arbejdsdag ved søen. Arbejdet handlede i stort omfang om at få de små øer der svømmede rundt på søen, ind til kanten, hvorefter vi kunne hakke dem i småstykke og sprede dem ved vandkanten omkring søen. Det er i stort omfang lykkedes at få et flot vandspejl over hele søen, som alene er brudt af de planter der vokser i søens vandkant.
Vi har dermed færdiggjort en stor del af arbejdet, ved søen. Men som det store dejlige fællesområde det er, vil det være et område der løbende vil kræve vedligeholdelse, ligesom der også vil ske yderligere tiltag til forskønnelse og forbedring af området.
Vinteren gav en del strabadser for vores veje og fortove. Det blev i den forbindelse besluttet at vi investerede i en sneslynge. Udfordringen var imidlertid at der var mange andre der havde fået samme idé, så det var ikke muligt at anskaffe en sneslynge. Kaj Kronskov der er vores ansvarlige indenfor maskinområdet, fandt et godt tilbud, som kunne leveres i februar. Da den endelig blev leveret valgte sneen at ignorere os - så den har endnu ikke været i aktion. Omkostning for denne maskine vil være medtaget i det regnskab der præsenteres ved næstkommende generalforsamling i 2011 regnskabet.
Kørsel på Solbjærget - vi har haft bemærkninger til at der er enkelte beboere der kører for stærkt - Alle skal køre i en fart der er med respekt for beboerne - inkl. Deres børn - vi skal selv huske at køre forsigtigt, ligesom vi skal huske at gøre vores hjemmeboende store børn som også har kørekort opmærksom på hvor vigtigt det er at holde farten nede.
Det andet af vores store fællesområder er østskoven, som der også er knyttet en del aktiviteter til:
Naturen spillede os et puds i forbindelse med de forholdsvis voldsomme storme som vi havde først i 2011. et af resultaterne var et væltet træ i østskoven. Træet var væltet op af en af de øvrige træer på en af de tilstødende grund med adresse på Bakkevej. Da vi vurderede at det ikke var risikofyldt at fjerne træet, fik vi en professionel til at save træet op og fjerne det.
Der har derudover været sager hvor enkelte har opbygget kompostbunker i Østskoven. Man kan have den holdning at det er ikke så slemt, og vi kan alligevel dårligt nok se det.
Det har været nødvendigt - og er nødvendigt - at indskærpe, at det ikke er acceptabelt. Vi bliver desværre nød til at reagere i de situationer hvor det opstår- alternativet er at vi alle benytter fællesarealet til vores haveaffald, og det er åbenbart for alle at det ikke er hensigtsmæssigt.
Vi har derudover været ude for sager med spørgsmål om skel - forhold hvor 2 beboere med adresse på Hyldeskovvej og baghave mod Østskoven, har ladet diverse bunker ligge i forlængelse af deres have, så overgangen mellem haven og Østskoven er blevet skubbet længere og længere ud.
Denne sag har været taget skridt for skridt. Det har været vigtigt at vi reagerer overfor beboeren så vi ikke kommer ind i spørgsmål om hvorvidt vi risikerer at ejeren vinder hævd over arealet.
Der er indledt dialog med begge ejere. En dialog som på nuværende tidspunkt ikke er fuldt afklaret.
Vi overvejer hvad der skal være næste skridt. Skal der en landmåler til koster det i størrelsesordenen 10 til 15 tusinde kroner. I yderste konsekvens vil dette være det rigtige at gøre, idet det er vigtigt at statuere at det ikke er en mulighed ikke at acceptere de grænser der er imod ejerforeningens fællesareal. Men inden vi når der til, skal vi gøre alt hvad vi kan for i første omgang at komme i dialog med ejeren, og derigennem få løst det på ordentlig vis.
I april måned havde vi bestyrelsesmøde med deltagelse fra festudvalget. Formålet var at koordinere aktiviteterne i bestyrelsen og festudvalget, og få et input til det arbejde som festudvalget udfører, samt planlægger at udføre for den kommende periode. Det var et yderst positivt møde vi havde, med et kreativt og konstruktivt festudvalg.
I den forbindelse vil jeg give en stor tak til festudvalget for det store arbejde de har udført - og planlægger at udføre.
Festudvalget står for følgende aktiviteter:
· Vores tilbagevendende fastelavn, med kager, cacao udnævnelse af kattedroning og kattekonge.
·
At vi har fået vores eget
"intranet" i form af en Facebook gruppe på internettet. Hvis man ikke
er facebookbruger, kan man se siden, og holde sig informeret. Hvis man er
Facebookbruger, kan man tilmelde sig gruppen, hvorefter man automatisk får
besked om de aktivteter der vil være i ejerforeningen - som f.eks. Fastelavn,
sankt hansbål, sommerfest m.m.
Der skulle på nuværende tidspunkt
være indarbejdet et link til denne side via vores internetside for solbjærget.
· At arrangere Sankt hans bål med sang, der i år er d. 23.
o Hertil skal bemærkes at:
· start tidspunkt i år er kl. 2100
·
På grund af faren for
rotter og af hensyn til dyre- og fuglelivet skal man vente så længe som muligt
med at samle ind til bålet - tidligst 10 dage før Sankt Hans.
- Følgende kan samles til bålet:
tørt og ubehandlet træ.
- Dermed må følgende ikke samles til bålet:
Trærødder, blade, græs, plast, gummi, affaldstræ (spånplader,
plastlaminatplader, malet og imprægneret træ), husholdningsaffald eller andre
former for affald.
· At arrangere sommerfest i år d. 20. august - hvor der i løbet af dagen vil blive afholdt loppemarked.
· Endelig er festudvalget også kommet med forslag til hvordan vi forbedrer vores fællesarealer omkring søen. Dette vil blive behandlet under punktet ”indkomne forslag” på dagens generalforsamling.
Ovenstående viser at der vedblivende er et stort arbejde at udføre. Et arbejde som udføres af dygtigt ulønnet arbejdskraft
- det drejer sig om alle lige fra vores revisorer, kasserer, festudvalg samt bestyrelse. Tak for indsatsen og for endnu et veloverstået år.